Harder – det lille stormagasin
Marius Ditlev Harder åbnede i 1895 en forholdsvis lille tøjforretning på Store Torv i Århus. Forretningen fik navnet ”Århus Cravat-magasin og Skjortefabrik.” Sortimentet bestod dengang fortrinsvis af skjorter, løse kraver, manchetter og hatte.
I dag er Harder beliggende centralt på Strøget i Århus. Sortimentet er meget omfangsrigt og omfatter alt fra galla til fritidstøj.
Butikken har ti brancheuddannede ekspedienter, som står klar til at vejlede om pasform, snit, farver og modeller, ligesom der også ydes stor service når det kommer til reparation og vedligeholdelse.
Der er tilknyttet to skræddere, som foretager nødvendige ændringer eller små justeringer.
Vigtige årstal i Harder’s historie: 1895: Harder åbner d. 24. okt. Indehaver er Marius Ditlev Harder. 1896: Den første medarbejer, frk. Dybdahl, bliver ansat. Hun opnåede 50 års jubilæum hos Harder. 1909: Forretningen flytter til mere moderne lokaler på Store Torv 1 i Århus. 1940: D. 1. juli etableres et kompagniskab mellem Marius Ditlev Harder og Alban Knudsen, der senere overtager forretningen. 1954: I januar sover Marius Ditlev Harder stille ind efter en lang sygdomsperiode. 1957: Harder flytter til den nuværende adresse på Søndergade 1 i Århus. 1969: Flemming Heine Jensen ansættes som ekspedient. 1977: Flemming Heine Jensen overtager forretningen. 1986: Harder udvides til dobbelt størrelse og gennemgår en kraftig modernisering. Butikken får sit nuværende udseende. 1998: Henrik Faurholt Jensen starter i Harder efter endt læretid i Magasin (1996) og efterfølgende lærerigt år i Tyskland inden for eksklusiv herreekvipering. 2006: Henrik Faurholt Jensen indtræder i ejerskabet.
|