Herretøj i Århus
Butikken Harder finder du i hjertet af Århus på Søndergade 1. Vi er Danmarks ældste herretøjsbutik og har således eksisteret siden 1895. Butikken er stadig selvstændigt drevet uden samarbejde med indkøbsforeninger eller butikskæder.
Hos Harder finder du udelukkende mærkevarer af bedste kvalitet fra førende modehuse i Europa. Især Italien danner rammen om butikkens udvalg, og to til fire gange om året tager vi på messe og inspirationstur til Firenze.
Butikken drives i dag af fjerde indehaver på 115 år, hvilket er noget af en bedrift i en tid, hvor butikker åbner og lukker igen, skifter navn eller overtages af store kapitalfonde. Harder drives stadig ud fra samme overbevisning, som da den startede for over hundrede år siden, nemlig at tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til en fornuftig pris med et fagligt højt niveau. Alle ekspedienter i butikken er derfor brancheuddannede med mange års erfaring i service og vejledning.
På de følgende sider kan du læse mere om butikkens varesortiment og historie. Vi glæder os til at betjene dig, næste gang behovet for kvalitetstøj opstår.
|